Krop, Sind og Ånd messe i Falconercentret, en af Danmarks mest besøgte spirituelle messer. Spirituel Blogger Anabella Rerup har besøgt den spirituelle messe
I dag tog Katelyn (min datter) og jeg på messe. Da vi kom derind, var der selvfølgelig ingen parkeringspladser ledige. Havde glemt at sende min parkeringsengel afsted. Ude foran centret, inde i bilen, bad vi vores engle om hjæp, til at finde en perfekt parkerings plads til os. Herefter fulgte jeg min intuition og stolede på at mine engle ville hjælpe os. Kun 200 meter fra centret, fandt vi en parkeringsplads, midt i en masse parkerede biler, helt fantastisk.
Vi havde en rigtig fin tur derinde. Vi fik ikke hørt nogen af de foredrag, jeg gerne ville have lyttet til, for det føltes ikke helt rigtigt. Katelyn og jeg var rundt og se på alle standene. Nogen blev vi mere tiltrukket af end andre, alt var som det skulle være. Katelyn blev helt opslugt af en stand, hvor man kunne købe ‘rensende vand’. Hun købte en flaske, så hun kunne rense energierne i sit værelse og på sig selv. Hun var helt solgt. Præcis denne stand, åbnede hendes sind og det var det, der betød mest for mig. Smuk oplevelse.
Selv fandt jeg nogle små engle figurer, som jeg er ret vild med. Jeg elsker engle i alle former. De står og pryder min stue. Smukke, enkelte og fuld af energi.
Den messe er så fint repræsenteret, af så mange forskellige invidualister, med så mange forskellige veje ind i det spirituelle. Der er noget for enhver. Spændende.
Personligt syntes jeg også, der er meget hokus-pokus. Jeg sorterer både i standenes indhold og min tiltrækning til de forskellige mennesker ved standene.
Jeg talte med en kvinde, der var så dyb og fantastisk. Hun hed Cybele og havde de mest vidunderlige olier.
Hvis jeg havde alverdens rigdom, havde jeg skænket alle mennesker nogle af hendes olier. Havde jeg selv lidt overflod, havde jeg skænket mig selv hendes olier. Dem alle sammen. De var super lækre, duftede lækkert og var med ægte ingredienser.
Det var en skøn messe, glæder mig rigtig meget til næste messe.